Slagsmål til julefrokost ved restauration på Kragerupgårdsvej

Profilbillede
dato

Kl. 22.20 måtte politiet rykke ud til en restauration, hvor to mænd i forbindelse med en julefrokost var endt i slagsmål med hinanden.

Politiet fik på stedet kontakt til de to stridende parter, som viste sig at være 24-årig mand fra København SV og en anden mand, som indledningsvist ikke ønskede at identificere sig.

Begge blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen på grund af slagsmålet, hvor ingen af dem var kommet til skade. Slagsmålet viste sig at være opstået mellem to mænd, der var deltagere i samme selskab ved en julefrokost på stedet.

Da den anden mand trods sigtelsen stadig ikke ønskede at identificere sig, blev han anholdt og yderligere sigtet for overtrædelse af retsplejeloven, idet han ikke oplyste sit navn og fødselsdato mv. på politiets forlangende.

Politiet fik dog den anholdte identificeret som en 29-årig mand fra Store-Fuglede, hvorefter han blev løsladt og nu kan forvente at modtage to bøder som afgørelse på sine sager.
Kilde: Politiets Døgnrapport