Børnehuset Troldehaven søger en pædagog til børnehave

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være pædagog i børnehuset Troldehaven, hvor bevægelse, glæde og leg spiller en helt central rolle? Så har vi en spændende stilling, på Luftballonerne som er vores før-skolegruppe, og hvor du virkelig får mulighed for at udfolde din faglighed med skønne kolleger.

Om vores børnehus
Troldehaven er normeret til 75 børn i alderen 3-6 år fordelt på 3 stuer. Vi har også en vuggestue med 12 børn. Vi ligger midt i Dianalund by, tæt på bus, tog, søer og skov.
Lige nu er vi ved at få bygget nye lokaler, og i juni 2024 flytter vi op store, lækre rammer, som har alt hvad vi kunne ønske os!

I Troldehaven er vi DGI-certificeret. Det betyder, at bevægelse, leg og idræt er en integreret del af hverdagen og skaber et solidt fundament for læring og trivsel. I praksis arbejder vi for at skabe velstimulerede sanser, bevægelsesglæde, leg, plads til at være sig selv, tryghed og fællesskab.

Vi optaget af at blive klogere på børns læring og at udvikle læringsmiljøer, der understøtter, at alle børn får mange forskellige oplevelser, både som tilskuere og aktive.

Vi er meget forskellige, men betragter det som en styrke og bruger det i høj grad til samarbejde på tværs i huset.

Til dig som er nyuddannet pædagog og som måske ikke har erfaring, eller hvis du skulle komme fra et helt andet pædagogisk område. Har du har mod og lyst til at lære nye ting, så skal du endelig søge denne stilling. Vi i Troldehaven er et team med nogle stærke og kompetente medarbejdere, som står helt klar til at give råd, hjælpe og støtte dig ind i den nye rolle som pædagog for børn i alderen 0-6 år

Til dig den erfarne pædagog, vi vil se frem til at møde dig og vi vil glæde os til at byde dig, dine erfaringer og kompetencer velkomne. Vi er et team som hver dag arbejder engageret med relations -dannelser og selvfølgelig drager vi vores viden om bevægelse og sanser ind i vores pædagogiske praksis. Vi glæder os til at med dine kompetencer, ambitioner, faglighed og refleksioner, vil sætte dig selv i spil og sammen med dine kollegaer vil løfte den opgaven.

Du er en pædagog som:

  • Kan arbejde selvstændigt, kan være visionær og gå forrest i udviklingstiltag
  • Er nysgerrig og har lyst til at udvikle sin faglighed
  • Er en holdspiller med gode kommunikative evner, både mundtligt og skriftligt
  • Kan holde fokus på det, der er vigtigt i en hverdag, hvor du bliver mødt med forskelligartede indtryk og forventninger fra flere kanter
  • Kan arbejde struktureret og understøtte den pædagogiske faglige ramme i huset
  • Har mod på at bidrage til kollegers udvikling ved at give feedback og sparring på udfordrende situationer
  • Møder børn, forældre og kollegaer med et smil.
Vi kan tilbyde et børnehus hvor der er fokus på:
  • Sorø Kommunes pædagogiske pejlemærker
  • Høj grad af medbestemmelse og ledelse tæt på
  • Marte Meo
  • Et børnehus med fokus på høj faglighed
  • Et godt og tæt forældresamarbejde
  • Et godt udviklingsmiljø for børnene
  • Et stærkt psykisk arbejdsmiljø som vi dagligt værner om med en god tone
  • Et stærkt hold af erfarne pædagoger og medhjælpere, som alle er omstillingsparate og udviklingsorienterede
  • Et børnehus, fyldt med smil og godt humør, og hvor vi kan have det hylende morsomt
  • Kollegaer der vil møde dig i et gensidigt og respektfuldt samarbejde og samarbejder på tværs af stuerne
  • At komme med på vores nystartede uddannelse i mentalisering
Det er vigtigt for os, at du kan arbejde både i vuggestue, børnehave og vores før-skolegruppe. Vi forventer også, at du er fleksibel i arbejdstiden, og både kan åbne og lukke, da vi dækker hinanden ind ved sygdom og ferie.
Børnehuset Troldehavens åbningstider er: mandag-onsdag: kl. 6.00-17.00, torsdag: kl. 6.00-16.45 og fredag: kl. 6.00-16.00

Børnehuset Troldehaven indgår i det dynamiske Område NORD, hvor vi vægter udvikling på tværs af institutionerne højt.
Område NORD består af 5 velfungerende daginstitutioner og en dagpleje med hver vores profil. Derudover kommer du til at arbejde efter Sorø Kommunes pædagogiske pejlemærker- se link: De pædagogisk pejlemærker.pdf (aula.dk)
Pejlemærkerne bygger på 3 pædagogiske teorier: Marte Meo, Narrativ pædagogik og LP-modellen

Ved spørgsmål til stillingen kan du kontakte pædagogisk leder Charlotte Kupiec på telefon 29 45 36 84, vi ser gerne at man kommer på en rundvisning inden man søger stillingen.

Vi glæder os til at høre fra jer!

Om ansættelsesprocessen
Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst og ny løn.
Ansøgningsfrist den 12.06.23 kl. 12.00
Invitationer til samtale vil blive udsendt til valgte kandidater den 13.06.23
Samtaler forventes afholdt den 15.06.23
Ansættelse 01.08.23
 
I Børn og Familier arbejder vi med Stærke Børnefællesskaber, baseret på vores 10 pædagogiske pejlemærker, fælles læringssyn og stærke overgange.

I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Værdigrundlaget i Sorø Kommune er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.

Sorø Kommune er en røgfri arbejdsplads.

Kommunen har godt 30.000 indbyggere og er beliggende midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sorø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Sorø Kommune, Lundtoftevej 35, 4293 Dianalund

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://soroe.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=4a7ae22b-e936-4140-8bea-6d33def15207

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5841004

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet