Bliv en del af en engageret ungdomsklub som klubmedarbejder i Ruds Vedby

dato

Ungdomsklubben i Ruds Vedby er en lille klub med store ambitioner. Vi vil være det sted, hvor unge fra 6. klasse og til 17 år i Ruds Vedby ikke kan vente på at komme hen. Vi søger derfor nu tre klubmedarbejdere, der vil være de faste voksne i de unges liv, og som har stor lyst til at være dem, der understøtter de unge i at finde fællesskab og en god vej frem i livet.
Ruds Vedby klubben er en mærkesag for os. Vi sammensætter derfor nu et helt nyt team, der sammen står for den pædagogiske retning, skaber aktiviteter til de unge og en tryg base for dem. Du har derfor nu en unik mulighed for sammen to andre at skabe et stærkt team fra bunden.

Lidt om dig

  • Du er god til at tage initiativ, og så kan du arbejde pædagogisk.
  • Du er god til at skabe relationer med de unge
  • Du sætter gerne en aktivitet i gang, tager ture ud af huset.
  • Du er en god kollega, og du ved, at det gør en forskel for dine kollegaer såvel som de unge, at du byder ind i fællesskabet.
  • Du er omstillingsparat og har lyst til at være en del af den udvikling, som Ung Sorø står overfor.
  • Du har formentlig erfaring med arbejdet på børn- og unge området, men det er ikke et krav.
  • Du er muligvis uddannet pædagog eller læser til pædagog, men det er ikke et krav.

Lidt om os
Ung Sorø består af ungdomsskole og ungdomsklub. Vi arbejder for det gode ungdomsliv og sætter en ære i at gøre en forskel for de unge i Sorø Kommune. Vi har et uformelt arbejdsmiljø og et godt kollegaskab, og der er mulighed for at prøve nye ideer af.
Ungdomsklubben består af fem klubber som ligger i Ruds Vedby, Stenlille, Dianalund, Pedersborg og Frederiksberg. Organisatorisk ligger vi under kultur og fritidsområdet. Der er stor bevågenhed på klubberne, og vi forventer, at de kommer til at spille en væsentlig rolle i samarbejdet med kultur og fritidslivet.

Ansættelsesforhold
Du bliver fastansat på en årsnorm, hvor du bliver aflønnet hele året, selv om klubberne kun har åbent 30 uger om året.
Du arbejder 10 timer pr. uge fordelt på de tre dage, klubben i Ruds Vedby har åben. Du vil også have mulighed for ekstra vagter i andre klubber, hvis du ønsker det.
Vagterne er mandag, tirsdag og torsdag 16.45-20.15

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Projekt- og klubmedarbejder Nadia Hanibal Brønnum på telefon: 21 66 15 82

Frist for ansøgning er d. 26, maj 2026

Ansættelsessamtaler d. 2. juni 2026

Opstart: 1. september 2026

I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Vores værdigrundlag er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.

Kommunen har godt 30.000 indbyggere og ligger midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere – og så er vi i øvrigt en røgfri arbejdsplads.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sorø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ruds Vedby ungdomsklub, Skolegade, 4291 Ruds, Vedby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-05-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/7048a668-2acb-4af1-9d98-db6fa5ab8cf8

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet