Bliv del af Birkegårdens Haver som serviceminded billethustjener eller butiksmedhjælper!

dato

Er du serviceminded og god til at skabe glæde for vores gæster? Så er du måske vores nye kollega i Birkegårdens Haver.

Om jobbet i billethuset
Som medarbejder i billethuset bliver du gæsternes første møde med Birkegårdens Haver, og det er derfor vigtigt, at du kan tage imod dem med et smil. Arbejdsopgaverne inkluderer salg af billetter, kasseafstemning, opdatering af statistikker (Excel) og lignende. Der kan også være lettere morgenopgaver som rengøring af borde og bænke samt mindre havearbejde ved billethuset på stille dage. Vi søger to medarbejdere, så du har mulighed for at vælge kun at arbejde her.

Om jobbet som butiksmedhjælper
Som butiksmedhjælper vil du primært stå for at ekspedere og vejlede vores kunder i butikken. Butikken fungerer også som informationspunkt for Birkegårdens Haver, hvilket betyder, at du vil få en bred vifte af opgaver. Det kan være udstedelse af sæsonkort, opfyldning af brochurer, udlejning af minigolfkøller, pasning af blomster og rengøring i butikken m.m. Det er kun få faste dage, vi søger til butikken for at vagterne går op.

Vi søger dig, der:

  • Er fleksibel

  • Er engageret

  • Har sans for orden

  • Er smilende og imødekommende

  • Er serviceminded

Praktisk information
Stillingen er på minimum 20 timer om ugen i vores åbningstid, som er sæsonbaseret. Timerne kan fordeles på alle ugens dage, og du skal være indstillet på at arbejde hver anden weekend samt på helligdage, da dette er vores travleste perioder.

Lyder det som noget for dig? Send os en ansøgning på bh@birkegaarden.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Med venlig hilsen
Birkegårdens Haver

Birkegårdens Haver er en privatejet turistattraktion beliggende på Vestsjælland nær Sorø og Slagelse. Læs mere på www.birkegaarden.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sorø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde weekendarbejde

-Arbejdsgiver:

BIRKEGÅRDENS HAVER ApS, Tågerupvej, 4291 Ruds Vedby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-04-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/b3fca1b4-a860-4a51-9ddb-bc31b14dcd55

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet